Image
image
image
image


Udvikling for par

Beslutningen om at starte i et forløb udspringer ofte af en pludselig opstået krise eller af en utilfredshed som måske har bygget sig op over lang tid. Men beslutningen kan også være udtryk for en ambition om at skabe noget endnu bedre i et allerede forholdsvist velfungerende parforhold.

Symptomer som skænderier, løgne, vrede, sarkasme, ufrihed, mistillid og overreaktioner er typiske signaler, men der kan også være tale om en stille følelse af tomhed eller meningsløshed. Måske har det kærlige parforhold næsten umærkeligt udviklet sig til at være et praktisk partnerskab.

Afhængigt af Jeres situation og ønsker kan et forløb for eksempel omfatte:

  • støtte til at afklare det første og vigtigste spørgsmål: ønsker I overhovedet at blive sammen?
  • støtte til at afrunde fortiden, forstå og eventuelt tilgive.
  • støtte til at formulere fremtiden, Jeres fælles mål og præmisserne for Jeres parforhold.
  • støtte til at skabe en værdig respektfuld kommunikation, der lægger et fundament for at skabe en bedre fremtid.

Udviklingsforløb for par er relativt kortvarige, typisk 5-10 gange, og det kan ofte være nyttigt at supplere med personlig udvikling i enetime.


Et parforhold er et forpligtende samarbejde - til gensidig nytte

Er dit parforhold tilstrækkeligt nyttigt for dig?

Er du ansvarlig nok i forhold til dine forpligtelser?
 


image
image
image